Apple har, som så ofte før, netop udsendt en ny Airplay video, som meget kort viser, hvad Airplay kan bruges til. Altså at sende lyd, billeder og video trådløst til højtaler eller TV.
Videoen bringer intet nyt under solen, men viser dog et par fede højtalere, som du med fordel kan bruge til din Mac eller iPod. Bortset fra det, så fokuserer Apple på det simple ved Airplay. Er du interesseret, så kan du se det korte, men fine, halve minut her…
Højtaleren som er vist til brug sammen med Airplay, er Audio Engine A5. Højtaleren kan vi kun varmt anbefale for den yderst gode lyd. Og så gør det jo ikke noget, at den også kan spille højt, har strømudtag til Airport Express og har et ganske fint design.
Højtalerne har desuden USB lader til din iPod eller iPhone monteret, så på mange måder er disse højtalere virkelig brugbare i forhold til dit TV, Mac eller iPod.
Hvilken højtaler bruger du, når du sender musik fra din iPhone og ud i stuen?